Endnu en uge er gået og en forårsweekend er foran

Så kom solen endelig til vores lille ø, så man kunne sidde på terrassen og nyde eftermiddagen i går.

I den forløbende uge er jeg blevet opmærksom på et dejligt lille projekt til en weekend eller ferie, som heller ikke behøver koste en formue.

Kemoheads – projekt, hvor frivillige strikker hue til personer i kemo.

Du strikker en hue efter dit eget valg og donerer den til folk i kemo, som mister håret. Jeg ved fra min veninde, som har været igennem en kemobehandling, at man nemt kommer til at fryse om hovedet, når der ingen hår er.

Har I lyst til at læse mere om projektet, så er linket til deres hjemmeside her eller find dem på Facebook

Mit første kemohead er inspireret af Pussyhats, som har i vælden og blev båret i demonstrationerne mod Trump.

 

kemohead er min opskrift her:

Strikket “Pussyhat”
Hatten strikket i et langt stykke med en rib med 2r og 2vr på ca. 11 cm i bund og top
Totallængden er 44 cm og bredden er 28 cm.
Den originale pussyhat er strikke i tykt uld garn og i pink.
Jeg har strikket min til Kemoheads – i et bomuldsgarn med farveskift i blå og grønne farver som foråret, så man også kan have den på indenfor. Men den kan strikkes i alt muligt garn.
For at finde det maskeantal du skal bruge, er du nødt til at lave en strikkeprøve. Strik et stykke i dit valgte garn og tæl, hvor mange masker du har på 10 cm i bredden.
Hvis du f.eks. har 20 masker på de 10 cm, så dividerer du 20 med 10 – det er lig med 2. Så ganger du de 28 cm som huen skal være i bredden med 2, det svarer til 56 masker.
Så er det bare at slå 56 masker op og gå i gang med 11 cm rib i 2 ret og 2 vrang.
Der efter strikker du en pind ret og en pind vrang til dit arbejde er 33 cm.
Derefter strikker du 11 cm rib i 2 ret og 2 vrang.
Luk arbejdet af og sy siderne sammen, hæft enderne og du har en færdig hat – god fornøjelse.

2 kommentarer til “Endnu en uge er gået og en forårsweekend er foran”

  1. Fantastisk
    Jeg har en stor kasse med huer, som jeg har hæklet for flere år siden.
    Den må jeg vist en tur til Fredericia med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *