Endnu et par sokker og en ny type hæl

Jeg er blevet grebet af at strikke sokker igen, især efter hos tur til Tyskland og alt deres lækre strømpegarn, som jeg bliver inspireret af.

Vores svigerdatter ønskede sig nye strømper, så ned i posen fra Tyskland og op med det lækkert nøgle garn og igang med pindene.

Men der skulle alligevel ske noget nyt og med det her farveskiftende garn, synes jeg ikke klæder et mønster.

Derfor blev det en ny type hæl, som jeg ikke har prøvet at strikke før. Valget faldt på en timeglashæl

Og jeg blev ret godt tilfreds med resultatet.

De færdige sokker kom til at se sådan ud

Hos mig er efterår sokketid

Hos mig er efterår sokketid og  selvom jeg har sagt til mig selv, at jeg skal strikke et par sokker pr måned, så jeg får jeg aldrig strikket nogen om sommeren, det ser som om at tid med bare fødder i sandaler ikke inspirerer til hjemmestrikkede sokker.

Men nu er der heldigvis blevet tændt op i brændeovnen igen og der er sokker på pindene.

Jeg er i dag lige blevet  færdig med et par til min mand i noget af det garn, som jeg købte på vores tur i Tyskland i efterårsferien.

Jeg er faktisk blevet meget tilfreds med resultatet især synes jeg, at det mønster som garnet giver i ribben er flot.

God sokkestrikke lyst derude.

Endnu et par små sokker

Endnu et par små sokker blev færdige – troede egentlig jeg havde garn nok i “slikgarnet” men da jeg havde strikket  det første skaft og hæl, ups der er ikke garn nok, så må man jo inprovisere, havde heldigvis noget tøsegarn i gemmerne, så der blev alligevel et par små tøsesokker ud af det

I skal lige se mit indkøb

Jeg har lige været på et par dages smuttur i Tyskland med god mad og vin og wellness.

Der blev dog også tid til at besøge et par enkelte garnbutikker. En af mine yndlingsbutikker i Rote Strasse i Flensburg og en i Husum.

Jeg synes, at deres udvalg af strømpegarn er bare så dejligt stort – jeg kunne købe det hele, men jeg begrænsede mig til 4 nøgler svarende til 4 par sokker. Der er to nøgler med cashmere og 2 med merino. Det håndfarvede bagerst er et mix af uld, polyamid, mohair og silke. Det er bare blød og jeg har lovet min mand et par sokker af det.

Så kan jeg komme igang igen med mit projekt for 2017, som er at jeg skal strikke 12 par strømper – et par om måneden, jeg er lidt bagefter, men nu må vi se hvor langt jeg når. Og hjemmestrikkede strømper er der jo ikke mange der siger nej tak til her i familien

Så blev kjolen færdig

Så blev kjolen endelig færdig, vasket og klar til at blive sendt. Jeg her så spændt på hvordan den bliver modtaget

Den er blevet så fin og utrolig blød i det dejlige merino.

Kjolen til den kommende storesøster

I et tidligere indlæg har I set Ankers dragt fra Petitestrik, som jeg har strikket til den kommende lillebror.

Nu skal der også være noget til den kommende storesøster.  Derfor er jeg igang med Ankers kjole fra Petitestrik. Den er bare så fin med ribmønsteret i halsen.

Her lige fanget i solen

Jeg er kommet lidt længere med den – mangler kun 1 ærme nu, men må konstatere, at det bliver pligtstrik – jeg er bare så dårlig til at strikke ærmer – især det andet. Min hjerne er nemlig så allerede i gang med at planlægge det næste og det bliver bestemt Dip Dye cardiganen, som jeg købte garn til på årets strikkefestival, garnet ligger allerede klar i sofaen – men ærmet skal være færdig først

Efterår er sokketid

Så er det tid til at strikke varmesokker til hele familien.

Jeg er ikke nået så langt endnu, men et lille par ca str 24 er det da blevet til

Det er rest garn, som jeg ikke ved, hvor jeg har fra – jeg kalder det slikgarnet, for det minder mig om vingummi og bolscher 🙂 og jeg tror lige, at jeg har garn nok til et par i str lille

Til det lille nye medlem af familien

Vi er så heldige, at der kommer et lille nyt medlem af familien og denne gang er det en dreng,  som har meldt sin ankomst.

Jeg er faldet for Ankers dragt fra Petiteknit.dk.

Dragten er strikket i babymerino fra drops, men den kan strikkes i mange andre garner – men husk strikkeprøven inden du går i gang.

Petiteknit har bare så mange fine ting, som man bare får lyst til strikke – så tjek hjemmesiden ud, hvis der allerede er småfolk i familien eller nogen på vej.

Endnu en julegave ide

Jeg har de sidste par dage prøvestrikket en lille hue til små frysende ører.

Den er strikket dobbelt, indeni er det dejlig Cotton Cash fra Garnudsalg.dk og striberne i grøn og blå lammeuld, som jeg havde lidt rester af liggende.

Jeg tror, at jeg skal strikke en hue til mig selv med en inderhue Cotton Cash til min tur til Grønland næste år.

Julegaver?

Nu hvor regnen blæser kraftig mod ruden her på øen, så begynder tankerne omkring julegaver.

Jeg har prøvet strikket lidt forskellige og nogle er afprøvet og godkendt bl.a. Pixiehuen, som jeg har fundet på nettet.

Den her er strikket i rest alpaka fra Christel Seyfarth, som jeg havde til rest fra nogle andre projekter. Den er rigtig god og sidder godt til i halsen uden at stramme. Og så er den lidt sød med spidsen